Biografi - Biography

Levde 1715.
Død omkring 1751 på Bensjord, Tromsøysund (TR).

    Anders var sønnesønn til Jon Steffensen Kiil som hadde slått seg ned på kremmerleiet ved Bensjord. Han var neppe født i 1702.

    Hans foreldre, Hans Jonsen Kiil og Ingeborg Andersdatter Moursund, omkom på sjøen i 1728. Selv bodde han da på Bakkeby i Ulsfjorden hos sine svigerforeldre, Morten Sørensen Hegelund og Inger Christensdatter Lorck. Skiftet etter foreldrene, som viste et stort underskudd, ble avsluttet 19.10.1729. Det fremgår av skiftet at han uten tillatelse hadde flyttet inn på Bensjord:
    «Och saasom Sønnen Anders Kihl der haver befoget uden vedkommendis tilladelse, at indfløttet Sig udj indbemlt: Sine Sal: forældris Huuser, hvor boens Eiendeeler der udj var Nedsadt. Haver hand derfore Naas af vedkommende deris Søgning scheer, Enhver Efter schiftebrevit Sit tilkommende at overlevere imod qvitering til hvilchen En ... forretning efter loven til Skifte ... indlevering, alt til Enhver vedkommendis Efterretning».

    Anders overtok i 1740-årene jekta og bygdefarretten etter prosten, Henning Junghans d. e.

Fra Balsfjorden og Malangens historie fram til 1830-åra:
«Bergenshandel med lange tradisjoner
    Nordsiden av Malangen med Balsfjorden hørte til Tromsø prestegjelds hovedkirke. Jektene som fór sydover til Bergen kom fra bestemte distrikter, enten deler av et prestegjeld eller hele prestegjeldet, avhengig av fiskemengden. Et slikt område ble kalt «bygdefar» og jekta omtalt som «bygdefarjekt». Organiseringen av bygdefar hadde lange tradisjoner. Da «Articler for Jægtebruget i Nord-Landene» ble utarbeidet i slutten av 1730-årene, lå det mer enn 300 års tradisjoner bak dem. De 12 artiklene ble ført i pennen av amtmann Ove Scheldrup, datert i Vågan i Lofoten i 1738 og godkjent ved Kongelig reskript 06.03.1739.
    ....
    I en oversikt som finnes for 1631-32 da fogdene begynte å innkreve jekteskatt, var det 100 jekter i hele Nord-Norge. Av disse var 12 jekter fra Tromsø len, altså fra området mellom Malangen og Brynilden. Til sammenligning var det 19 bygdefarjekter i Senja len samt 2 borgerjekter som tilhørte Bergensborgere som hadde vært og handlet i Senja len. 20 år senere var antallet jekter i hele Nord-Norge redustert til 79, noe som skyldtes tunge skatter og magrere vilkår for alle. Lensherren over nordlandene, Preben von Ahnen, var i 1648 bekymret for at «den gemene mand» ville få vanskelig med «at faa deres fisk (til Bergen) og hvad de have at forhandle tilbage». Skipper- og styrmansskatten falt så tungt for mange at jektene gikk til opphugging, og lensherren fant det nødvendig å si ifra. Antallet jekter fortsatte å gå tilbake. I Senja len, senere fogderi, var antallet jekter redusert til 15 i 1725, til 11 i 1745, og i 1808 var det bare 8 jekter tilbake. Utviklingen i Tromsø fogderi var den samme. I et «Pro Memoria» datert Karanes (i Lyngen) 28.05.1785, tok proprietæren, Georg Ulrich Wedel Wasmuth, opp disse problemene:
    I Lyngen var det ingen jekt siden Johan Hysings død.
    I Kjosen holdt gjestgiveren jekt.
    I Carlsøy hovedsogn var det 3 jekter.
    I Helgøy anneks var det 1 jekt, mens det i Tromsø sogn var
        «2de Jægter een Skipper tilhørende, og samme er Gjæstgiver, og Proprietær».
    I «Hillesøy Aneks under Lenvigen, men Tromsø gods tilhørende» var det «Een Jægt».
Tilsammen var det da i 1785 igjen 8 jekter i fogderiet. Det var de 3 siste jektene, Tussøyjekta og Bensjordjektene, som våre forfedre først og fremst var knyttet til. Ifølge N. A. Ytreberg benyttet malangsværingene Tussøyjekta, men det må ha vært på et tidlig tidspunkt. På 1700-tallet vet vi at malangsværingene hørte inn under bygdefaret i Tromsø Hovedkirkes sogn.
    Jekteartiklene sa at jektebruket skulle være et bondebruk. Embedsmennene skulle således ikke ha noen generell adgang til å drive jektefart. Virkeligheten viste imidlertid at det ikke var slik. Både fogder, prester og sorenskrivere drev med jektebruk. Således hadde fogden, Jørgen Wang, to jekter. Det samme hadde Andreas Tønder da han var fogd. Presten Henning Junghans var også jekteskipper som de kaltes, disse som eide jekter og som drev jektefart.»

    Allerede ved sommertinget i 1742 fortalte almuen at Henning Junghaus hadde solgt sin jekt til Anders, selv om denne først 16.06.1744 ble skjøtt til Anders og lest på tinget i 1645:
    «Anno=1742 Den 2den Juny blev paa Elvevold holdet det Sædvanlilge Sommerting Med Helgøe tingsteds Almue. Ved Retten Presiderede udj Kongl: Mayts: foget Sr Andreas Tønders Absens, hans Beskiechede fuldmegtig Tienner Mons: Knud Aslou, Saa blef og i Retten tilligemed Sorenskriveren Asmus Rosenfeldt betiendt af Eftterfølgende laugRet, Nemlig ...
    7de Tilspurde hand Almuen om her i tingstædet er ankommen Nogen Borgere for her at Handle, Eller og om her Er eller haver været nogen Peppersvenner, eller Andre for at handle her om Sommeren. Item og hvor mange Bøydefars Jegter her findes og hvor dem tilkommer? Til det første svarede Almuen Nej, at Ingen dette Aar 1742 er hidkommen her til tingstædet for at handle. og hvad bøydefars Jegter angaar, da Er her Sal: Jeremiassen Enche paa Qvitnes, Morten hansen Jegervatten, Søren hans: Elvevold og Daniel hansen ibid:, Hvilche hver holder En Jegt til bøydefar for Helgøe tingsteds Almue.
    Mens hvad Prousten Hr Henning? Junghans, som forhen og haver holdt En Jegt her i tingstædet til Bøydefar, da berettede de, at hand ? Nu haver solt til Anders Kihl boende paa Bensjord i Hillesøe tingstæd,
    thj skal da derom giørris vide forklaring udj tingsvidnet som tages paa Hillesøe tingstæd.?»

    Henning Junghans satt med bygdefarretten i Tromsødistriktet (hovedsognet). Ved skjøte datert 05.10.1744 solgte Junhans jekta og bygdefarretten til Andreas Hansen Kiil for 298 Rd. Curant. Skjøtet ble lest på tinget 14.06.1745, og da ble også bygdefarretten som Andreas Kiil hadde fått «overdratt i skjøtet, fredlyst», men med følgende tilføyelse: «saa fremt ingen andre har lovligere adkomst dertil end hand.» Nå hadde altså bygdefarretten og fortjenestemulighetene havnet på Bensjord:
    «Denne igiennemdragen, og af mig forseiglet Bog, Som indeholder Et hundrede, halvfemteSindsTive og et Blade authoriseret till en Ting Protocoll for Kongl: Majts Sorenskrivere udj Tromsøe fogderi, Sr Wilhelm Thomessøn; Og naar denne Ting ? eller Justitz Protocoll er brugt i 3de aar, maae hand Sig med en anden igien forsiune.
        Storfoshengaard d 12 Aprilij O. Schelderup.
                                    1745
    Dend = 14de Junii nest efter blev paa gaarden Elvevold holdet almindelig Sommer og ledings bergs ting paa Gaarden som melt er, for Helgøe Tinglavs Almue, hvor da Retten blev af mig Soerenskriveren Thomæsøn administreret tilligemed eftterskrevne Eedsvoren laugretts? mend, ...
    Dereftter blev Publiceret og oplæst et af Provsten Herr Henning Junghans udgivne Skiøde af dato 5 oct: 1744 paa en Jægt som hand med samme Skiøde har solt og afhendet til Anders Kiil for summa 298 rd: Courant bemelte Skiøde er skreven paa Stemplet papiir til 1 rixdr: og er ordlydende udi Pant?bogen paa fol 1 ? indført. deretter blev fredlyst bem.
    Anders Kiils med bemelte oplæste Skiøde overdragen bøygde fars Ret, saafremt ingen anden har lovligen adkomst dertil end hand.»

Fra Balsfjorden og Malangens historie fram til 1830-åra:
«Bergenshandel med lange tradisjoner
    Etter at jekta og bygdefaret ble overtatt av Anders i 1744, ble Bensjord jekteleie og skipningssted for både malangsværinger og balsfjordinger. Det kan vi også se av skiftematerialet. Etter at Anders døde i 1751 overtok hans enke en tid før Moursund kom til og overtok. Fra 1770-årene av og utover til 1802 stammer samtlige registrerte jektekladder fra Hans Moursunds jekter på Bensjord. Hans Andreas Moursund døde forøvrig i 1802.»

    Anders møtte på sommertinget i 1746 for Anders Andersen Moursund i et forbindelse med brudd på Trondheimsborgernes mel- og brennevinsprivilegier:
    «Anno 1746 dend = 9de Junii, Holdtes almindelig Sommer og Leedings? bergs ting paa gaarden Elvevold med Helgøe Tinglavs Almue, hvor da Retten blev administreret af mig Sorenskriver Thomæsøn, tilligemed efterskrevne Eedsvorne Laugrettemend neml: ...
    Sr Anders Moursund havde ladet til dette Ting lovlig indstevne Jacob Gundersen for at erholde dom paa noget meel og brendevins forbrydelse, efter Trundhiems borgernes Prævilegium, som bemelte Jacob Gundersen har ført her til Tromsen for at ville sælge, paa Moursunds vegne mødte Kiil, men paa Jakob Gundersens vegne mødte ingen; altsaa blev Stevnevidnerne Niels Cardin og Anders Pedersen Holmeslet, som mødte ædfæstet og examineret om Stevnemaalets rigtighed og lovlig forkyndelse og Jakob Gundersen givet Laugdag til neste Ting at møde sin Sag at tilsvare.»

Behandlingen av privilegiesaken fortsatte ved neste sommerting:
    «1747 Dend = 5te Junii nest efter blev paa Gaarden Elvevold holdet almindel: Sommer og ledingsbergs ting med Helgøe tinglavs almue, Retten blev administeret af mig Sorensk: Thomæsøn tilligemed efterskrevne Eedsoevne laugrettesmænd, nemlig ...
    Trundhiems borgeren Sr: Anders Moursund havde ved den af mig afv: Høst den 2den Nov: udstedet laugdagsforeleggelse lade indvarsle Jakob Gundersen, formedelst hand har ført her til fogderiet endeel brendeviin og Kornvahrer hvilket hand formeener at faae dømt til Confiscation, hvor om paa fol: 23 er indført. Citanten bemelte Moursund mødte og ædskede Sagen i Rette, og fremlagde den bemelte af mig udstædede laugdag med forkyndelses paaskrift af de tvende mend Niels Cardie og Niels Nielsen tommasjord samme befandtes at være forkyndt for Jakob Gundersen lovl: og forsvarlig tiid, den blev og inden Retten af fogden autioenheret til 12 sk. paa Jakob Gundersens vegne mødte hans broder Christopher Gundersen, som svaret til Sagen. Sr: Moursund fremlagde sin skriftlig paastand at det gods hand havde anholt og arresteret for Jakob Gunders: maatte blive dømt Confiscabel og at erstatte Sagens omkostninger med 16 rd: viidere protesterede hand og for Længere ophold og udsættelse i Sagen; samme paastand bliver ordlydende i acten indført. Jakob Gundersen blev tilspurt hvad hand hafde til forsvar for sin broder? svarede: at hand formoeder at saasom hans broder J: Gunders: ikke er befunden at handle dermed, at hand da maa beholde samme gods: Sr: Moursund blev af Retten tilspurt om hand har nogen arrest forretning, over samme af ham anholte gods, at producere i Retten, svarede: ikke vidre end hand sagde at tvende mend som giorde arresten, var nu ikke nærværende, saasom de ere sygelige, men en mand ved navn Erik Nielsen sagde at hand havde hørt af den ene mand naul: Lars Knudsen, at hand sagde at have giort arrest paa godset, og den anden mand som arresten havde giort nemlig Kristopher kieldsen som nu er i findmarken, havde hand hørt at hans Hustru sagde at hendes mand Kristopher Kieldsen var med Lars Kieldsen at giøre denne arrest. nok af mig spurt Erik Nielsen om hand ikke havde hørt af dem hvorleedes de arresterer godset og hvor de det arresteret, svarede Nej, hand det ikke havde hørt, men Citanten sagde derpaa strax at det blev arresteret da det var opkastet af Jægten og var kommen i baaden, nok spurt Moursund hvormeeget godset er og hvad slag: svarede: at det var 3 tdr: brendevin og 21 tønde Korn af Rug, malt og byg, nok spurte Citanten hvor godset er beliggende? svarede hos ham sielv i hans egen huus. Parterne blev begge tilspurte om de havde noget viidere i Sagen at svare eller indføre lod? hvorpaa de begge svarede Nej men Jubmitterede denne Sag til Rettens kiendelse, og moursund formoedet at de den af Kongens givne privilegier maatte blive haandhævet. udi denne Sag er da saaleedes dømt og afsagt: Jakob Gunders: bør at beholde det af hannem afv: 1746 aars første Stevne udi A: Kils Jægt norførte Korne vahre og brendevin, som hannem af Sagsøgeren skadesløs bør tilbage leveres, efterdi J. Gunders: ej virkel: er befunden med sine vahre at handle eller dermed i bøndernes Gaarde omstrippet, og der afhent: betrædet, men i den sted paa Bentzjordens Kræmmerleje er bleven straxen ved ankomsten anholt, og der beroende; eller og, ombemelte J: Gundersen paa foregaaende lovformelig Interdictum erkyndigelse om de trundhiems borgerne allern: forunte prævilegie des, u?agtet havde erklæret sig med sit medførte gods at handle og vandle, hvorom entet til beviis udi Retten er produceret, da det billigen i følge den Kongl: allern: udgagne forordning af 7 aug: 1697 kunde have været ved Rettens Middel Seqrehtreret uden dermed paa en egen maade at have omgaaet, saasom desangaaende ingen af Rettens Middel forfattet ordentz arrest forretning ved Sagens procedur er incinueret, saa at denne arrest ikke kiendes Juragemæs: men bør ophæves. Derimod, for at haandhæve de af Hr Mst: trundhiems borgerne allernaadigst meddelte prævile? gier og friheder, og for at forsvare borgernes Lovlige handel og næring; saa bør benefnte J: Gundersen aldeles ikke hverken lidet eller meeget her i fogderiet med sit gode at handle, men hand bør enten at føre det af districtet igien, eller for billig værd at sælge det til de handlende, hvem hannem selv Lyster, for dermed hvad Korne vahrene angaar, om vinteren at undsætte fattig folk i følge forordningen af 7 aug: 1697, naar ingen undsætning i Borgerlejerne er at bekomme, paadet hand med samme sit gods og handling ikke i nogen maade skal være Sr: Moursund til mindste fornærmelse udi hans prævilegeret handling og lovlige næring. i det øvrige kand J. Gunders: som en løs person, nære sig af sit forrige Søevæsen, og ej, som en løsgænger her i fogderiet at præjudicere andre i det som de alleene er forundt og prævilegeret at nære sig af. Sagens omkostning angaaende, da bliver ingen af parterne heri anden noget skyldig. Sr: Moursund begierede Dommen beskreven.

Fra Balsfjorden og Malangens historie fram til 1830-åra:
«Jektefarten og dagliglivet
    I 1748 stevnet Anders Kiil på Bensjord noen av håseterne som hadde seilt med ham til siste stevne i Bergen for tyveri av fisk. Anders hadde mistanke om at håsetterne sto bak tyveriene, som angivelig skulle ha skjedd på Bryggen i Bergen. To av håsetterne som er nevnt, var fra Malangen, Lars Jensen Spildra og Ole Mogensen fra Andsnes. Ordet «håsete» kommer av det gammelnorske ordet «Hàseti» som betyr rorskar, mannskap.
    En Jakob Olsen vitnet i saken. Jakob hadde reist med Daniel Hansen Langesunds jekt til siste stevne forleden år. Kiils jekt lå Daniels jekt «tætt hos i baugen» og etter at Daniels jekt var losset, så håsetterne der at det lå endel «ukjent fisk» ombord på denne jekta. Denne kom ei kone og hentet i sitt forkle. Det var mistanke om at fisken var kommet fra Kiils jekt. Ingen hadde imidlertid sett hvor fisken kom fra. Deres jekt var losset for fisk og andre fiskejekter lå ikke i nærheten.
    En Ole Bastiansen vitnet også i saken, han hadde vært håsetter på Kiils jekt og kunne fortelle:
«Da de havde opskibet en del fisk af Kiils Jægt, blev der noget overvægt paa nogle partier fisk, men hand veed ikke hvor meeget, men Kield Christophersen som og var en Haasetter leverede hand noget Kiils fisk som hand solte i byen til en god øl hos Jokums Giestz, hvorfor hand bekom én mark, en annen dag Leverede Hans Simons som og var med Kiil, en ½ vog fisk omtrent, hvor for han fik en mark hos en kone i Byen, og de andre Haasettere sagde hand og at have solt saa megen fisk af overvægt paa partier at det beløb 8 mark, som blev byttet imellom 8te Haasettere, og bekommet 1 mark til mands, viidere opplysning kunde man ikke faae om denne handel denne gang.»
    Anders sa at han hos Daniel Hansens tjener, en dreng som hadde vært håsetter, ville få flere opplysninger. Derfor ville han la denne innstevne til første ting i Langesund, «for at faa hans oplysning». Her kom ikke saken opp, da Anders uteble fra tinget. Heller ikke senere er saken fulgt opp, antageligvis fordi Anders ble syk og døde.»

Skiftet etter Anders ble avholdt 15.10.1751:
    «Anno 1751 d 15de octobr. mødte udi Sterv boet efter Sal: Anders Hansen Kiil, som boede paa Gaarden Bentzjord i Tromsøe fogderie, Sorenskriver Thomæsøn, med tiltagne mænd Hans Simonsen Grønberg og Christopher Kieldsen Strømmen, for at Registrere og Wurdere i Bemt. Sterr boe, bmt. afdøede Sal: Kiil har .. efterladt Sig Enke Ahlet Mortensd. Heggelund og med hende havende børn neml.
1. Inger Margrethe er gift med Peder Amundsen i Christiansund.
2. Ellen er 20 aar gammel.
3. Anna er 18 aar gammel.
4. Hans, er 17 aar.
5. Morten, er 15 aar og
6. Aleth Catrina er 13 aar.
...
Disse børn vare vid denne forretning nærværende, undtagen den ældste, som var i Christiansund, og skal dens Ret blive i agttagen ved lovl: tilsatte formynderskab, saafremt noget dennem i arv tilfalder, ligesom og paa de fraværendes veigne blev beskikket den her ved forretningen nærværende Frideriik Kiil, som deres Farbroder at være deres fuldmægtig og deres beste i-agtage. Enken bemt. Ahlet Heggelund samt udkaaret til Laugværge hendes Svoger Morten Heggelund som og var nærværende; Enken og tilstedeværende børn giorde anviisning paa boets Effecter og befandtes som følger:
...
1 Jægt, 2 aar gammel, dertil er ny Mast, For-Seigl med 4 Bonett og 1 wadmels Dito, 2 andre- touer, 2 aar gammel, 1 nyere Dito, 1 brugelig Dito, 1 ny tøve(?) troste, 1 dito halv brugt, 1 liden gl. dito, 1 Land Rub(?) noget brugt, 1 gl. Land tønne, ...
    for 620 Rdl.
...
Summa boets beløb 1031 Rdl 1 sh 13 ort.
...
Boets udgield og ... som følge
Kiøbmanden i Bergen Hr. Jochum Gerdes fordrer ... Rdl. 492-1-12.
...
Naar alt forstaa ... afgang fradragen boets beløb bliver i Behold 233 Rdl. 4 sh. 5 ort.
Deraf tilkommer Enken Ahlet Heggelund den halve deel som ero 116 Rdl. 5 sh. 2½ ort. Den andre halve deel af det beholdne boe deeles imellem børnene hvoraf en broderlod bliver = 29 Rdl. 1 sh. 4 5/8 ort og en Søsterlod = 14 Rdl. 3 sh. 5/16 ort.
    Anlangende formynder skal for børnene, siden de ugifte børn kunde behøre sammen, da endskiønt ikke noget arfenligt er dennem tilfaldene i arv, hvorover Formynder kunde og maatte anordene, Saa dog skulle det vel ikke være børnene utieneligt, i mueligens forekommende .uationer, at dennem en Kurator anordnet, der kunde observere deres beste: Thi er ingen dertil nærmere efter Loven end Friederik Kiil, som baade er deres Faderbroder, saa og nærværende, hvorfor hand bør lade Sig deres Tarv ... angelegen.
    Angaaende Indtægten af Stervboets Jægt, afr(?) 1751 aars sidste Stevne, da den var befragtet til Bergen, efter at Sal: Anders Kiil var ved døeden afgangen, da blev der.. af mig ved Registreringen tilspurt Enken, hvad deraf af den indkommet fragt kunde være i behold at ligge til boets indtægt? Men hun berettede, at da folkene og Styremandens hyre af Fragten var betalt, og anden bekostning paa Jægten var aflagt, med meere udgift som dertil hører, var kund i behold af fragten til 40 Rdl., hvilke Penge hun var saa ulykklig at blive frastaalen i Bergen, da de stoed i Jægte-Vængen paa et bord og ingen folk var i Vængen, men dørren var lugt i laas og tyve har ... pengene ud af et vindue bag paa Jægten, og saaledes blev hun disse Penge frastaalen, uden at kunde faa at vide hvem samme onde gierning giorde. Enken var selv med Jægten til Bergen bemt. Stevne, altsaa var intet i saamaade at legge til boets indtægt.
...»

    Anders ble den siste Kiil på Bentsjord. Anders Andersen Moursund (ca. 1703 - 1760), som etter hvert overtok handelen på Bentsjord, var fetter til Anders og gift med sin kusine, Birgitte Hansdatter Røst. Etter at Anders var død, overtok enka Birgitte og sønnen Hans Andreas Moursund, hele Bentsjord med handel og jektebruk. 02.06.1770 fikk Hans Andreas bevilling som gjestgiver og dermed rett til å drive handel. Hans var gift tre ganger, andre gang med Elisabeth, datter til den berømte og beryktede regimentsfeltskjær Georg Henrich Ulrich Wedich Wasmuth, godseieren. Det var dette ekteskapet som brakte Hans Andreas fram ved delingen av godset i juni 1783. Dette skjedde på Bentsjord hvor Hans Andreas nå i en alder av 45 år var blitt en ganske vestående mann med handel og to jekter, «Concordia» og «Haaabet».

-->> Enkemand Hans Sørensen Kiil Langnæs døde i 1808, 80 år gammel.
-->> Pige Ingebor Sørensdatter Kiil Berg døde i 1811, 60 år gammel.
-->> 1763: Dom Epiph Mih.: Fridrich Kiel 53 aar (Kirkebok 1753-78, folio 175).
-->> 1770: Theft .. annis: Aleth Kiil 15 aar (Kirkebok 1753-78, folio 176). 2