Biografi - Biography

Født omkring 1704 på Berg, Rafnefjord, Tromsøysund (TR).
Levde 1754 på Selnes Ytre (Stornes), Balsfjord (TR).
Død 1780 på Selnes Ytre (Stornes), Balsfjord (TR).
Begravet 30.07.1780 i Balsfjord (TR). 3

Søren kom til Ytre Selnes (Stornes) fra Berg i Rafnefjord lenger ute i fjorden. Han var 65 år i 1769 ifølge et «Siele Register» det året, dvs. født ca. 1704. Magelsen oppgir feilaktig at Søren kom fra Salten.

På det tidspunkt de første nordmenn slo seg ned i Balsfjorden, var sjøsamenes februk ute i fjorden et faktum, uten at vi nøyaktig ved hvor langt det kan føres tilbake i tiden i dette området. Jens Olsen som «tok over» etter «Gammel Anders» på Selnes, syntes han bodde «så langt inn i fjorden» at han fikk Christopher Gundersen til å slå seg i lag med seg. Christopher flyttet etter noen tid ut til Stornes og påbegynte rydning der. Med Jens Olsen og Christopher Gundersen begynte det norske landnåmet i Balsfjorden. Det skulle imidlertid gå to hele mannsaldre før andre nordmenn kom etter og fortsatte innover fjorden. Dette skjedde i 1730-årene.

Ved manntallet i 1702 finner vi følgende opplysninger om Selnes i «Carlsøe Sogn i Helgøe Tingsted»:
«Opsidernis eller Leil: Stand og Vilkor:
Hielper Sig temmelig er Creditert fra Bergen.
Opsidernis eller Leil: Nafne: Hans Tostensen - 44.
Sønnernis Nafne: Tosten Hansen - 8, Hans Hansen - 4.
Drenger:
Foster søn Abel Christensen - 6.
Morten Hansen - 24.
Tosten Tostensen - 19.
Jens Tostensen - 12.
Husmend og deris familier: Mons Tostensen - 39».

Søren ble først gift i 1735 med Karen Jensdatter, hun var enke på Ytre Selnes etter Christopher Gundersens sønn, Gunder, og det var slik Søren kom til denne gården. Karen hadde flere barn med Gunder, men ingen med Søren.

Han fikk i 1736 bygselseddel på ½ punds landskyld i Selnes av prosten Hr. Henning Junghaus, denne ble tinglyst på sommertinget i 1737:
    «Anno=1737 d=13 Juny blev paa Nor=grundfiord holdet Sommerting for samtlige helgøe tingstæds Almue. Ved Retten præsiderede Kongl: Mayts: foget Sr: Andreas Tønder samt Sorenskriveren, Asmus Rosenfeldt:, saa og til Rettens Bethienning: ...
    Dernest blev Eftterskrefne Bøxselsædeler inden Retten oplæst.
    1) En Bøxselsædel udstædt af Prousten Hr Henning Junghans, til Søren hans: paa ½ pds lej udj selnes udj Balsfiorden, datteret d=5te gbr: 1736: til trundhiems tugthuus betaler hand 1 mk:,»

Karen gikk bort, skifte ble avholdt etter Karen Jensdatter Selnes 10.07.1741:
«Kongl: May:tr. Sorenskriver udj Tromsøe Fogderi Asmus Rosenfeldt,
    Giør Vitterligt at Ao 1741 d = 10 July, Vare udj Min Absens /: formedels Min paafaldende Svaghed ./ og effter Min Order de tvende Dannemænd, Nemlig: Sr: Anders Kihl af Bendsjord og Christopher Kieldsen af Strømmen, Begge forsamlede Paa Selnes udj Balsfiorden hos den Dannemand Søren Hansen, som der samme steds var beboende for der at holde Registering og Vordering paa Hans Heele Boens Eiendeeler, som fandes Effter hans Nu Sal: Qvinde Karen Jensdatter som bortdøde udj Næst afvigte Vinter, Hafde effterladet Sig Børn og Arfuinger, Nemlig:
    Jachob Gunders:, som er for faa Aar siden her fra Landet Bort Reist, og Vides iche hvor Hand Er, Jmidler tiid bliver Hans her tilfaldende Andeel Under Stifaderen Søren Hansens til siden til Nermere UnderRetning om Hannem Kand faaes
    Morten Gunders:, Christopher Gunders:, Jens Gunders:, Olle Gunders:, hvilke fire Sønner var ved ForRetningen tilstæde, og bliver deris Egen Værge,
    Noch Peer Gunders: Er - 12 Aar gl: for hvilchen Stifaderen Effter hans Egen Begier tilbeskiches at værge for,
    Endelig var og 2de Døtre Sc: Maren Gundersdatter er - 15 Aar gl: og Ragnel Gundersdatter - 13 Aar gl: Hvilche Begge Ved Registeringen var og Nærværende, for hvilche 2de Søstere, Hans Hansen boende paa Berg sig Er tilbeskichet at være Begge deris Formyndere.
    Hvad Videre denne ForRetning Angaaer, da Effter at Registeringen fra de dertil Beskichede Dannemænd var Mig tilsendt, haver Jeg Straxsen der Effter Med Skiffte og Deeling til Endelighed udførdt, og til Enhver Vedkommende d = 19de July Nest Effter tilsendt En ad interims Fortegnelse paa Enhvers tilfaldene Andeel Sig til EffterRetning til Vides. Samme Denne SkiffteforRetning er da af Beskaffenhed, som til Endelig udførsel er saaledes som følger.
Registering.
....
Søebrug.
1 Fembørings Baad - 6 Dr.
1 nye Sexrings Baad - 3 Dr.
1 Floppe(?) Ruen(?) Baad med Segl og ald sin tilbehøring for 3 Dr. 4 mark.
1 Sexrings Baad med Segl og tilbehøringe - 4 Dr.
1 Fem Børings Segl 4 Dr.
Masten til Fembøringen med sine ... 3 mark.
....».

Etter at Karen døde giftet Søren seg med Ingeborg, og de fortsatte da å bo på Ytre Selnes, eller Stornes, som gården senere ble kalt.

I 1742 ble Søren oppnevnt som lagrettsmann for kommende år:
    «Anno=1742 Den 2den Juny blev paa Elvevold holdet det Sædvanlilge Sommerting Med Helgøe tingsteds Almue. Ved Retten Presiderede udj Kongl: Mayts: foget Sr Andreas Tønders Absens, hans Beskiechede fuldmegtig Tienner Mons: Knud Aslou, Saa blef og i Retten tilligemed Sorenskriveren Asmus Rosenfeldt betiendt af Eftterfølgende laugRet, Nemlig ...
    Der Eftter blev Eftterskrefne Dannemænd tilNefnt, at betienne Retten tilkommende Aar, og der for har at Indfinde sig for Hr Laugmand, eller hans skichede at aflegge Eeden, hvis Nafne erre disse: Knud Gamst Aarøen, Petter Østberg Qvalvigen, Olle Jans: Engvigen, Lars Josepsen Maasviig, Søren Hansen Selnes, Carl Anders: Svartnes Gunder halfvorsen Skaarøen og Jacob Adams: itm:»

I 1743 erstattet imidlertid Christopher Nielsen Balsnes Søren som lagrettsmann.

Søren ble innstevnet til sommertinget i 1746 av Ole Nielsen Andersdal for skjellsmål ved kirken:
    «Anno 1746 dend = 9de Junii, Holdtes almindelig Sommer og Leedings? bergs ting paa gaarden Elvevold med Helgøe Tinglavs Almue, hvor da Retten blev administreret af mig Sorenskriver Thomæsøn, tilligemed efterskrevne Eedsvorne Laugrettemend neml: ...
Ole Nielsen Andersdahl havde til dette Ting ladet indstevne Søren Hans: Selnes for skielsmaal ved Kirken udi Tromsen den 14de Søndag efter Trinitatis, Citantens fader Niels olsen mødte paa sin søns ole Nielsens vegne og Eedskede Sagen i Rette, dend indstevnte Søren Hans: blev paaraabt men var ikke tilstæde, ej heller nogen paa hans vegne, altsaa paastod Niels olsen at hans søns Contrapart maatte Gives Laugdag til neste ting at svare til Sagen, saa og at hans vidnesbyrd Hans Haagens: balsnes og Christopher Joens: balsnes, derpaa gives til afsked, den indsstevnte og udblivende Søren Hansen Selnes gives laugdag til neste ting at møde sin Sag at tilsvare eller have skade for udeblivelse, hvad de indstevnte vidnesbyrd angaar, da om enskiøndt de nu har mødt og vil vidne i Sagen; saa bliver de paa Rettens vegne forelagt under fals maals straf 10 rd for hver at møde til den berammede tiid at aflegge deres vidne, siden skal bemte vidner blive tilkiendt hvad betaling de for deres første Reise til tinget kand nyde.» 4

Mye tyder på at Søren har drevet med litt handels og utredervirksomhet, på samme måte som broren Hans og familien på Berg. Søren har også drevet med båtbygging, og skiftet viser at han har vært bedre utstyrt enn de fleste andre båtbyggere i bygda på den tiden.

I 1751 stevnet brødrene Hans og Søren Hansen på Selnes, Hans Simonsen fra Tromsøya til sommertinget fordi han bare hadde gjort dem regnskap for 7 voger fisk. De hadde imidlertid levert ham 17 voger fisk. Hans Simonsen møtte ikke på tinget og saken kan ikke sees å ha vært behandlet videre i retten. Det kan tyde på at de løste den i minnelighet.
    «Dend 8de Juny 1751 nest efter blev paa gaarden Elvevold holdet almindelig Sommer og leedingsbergsting for Helgøe Tinglavs almue, Retten blev administreret af mig Sorenskriver Thomæsøn tilligemed efterskrevne Eedsvorne Laugrettes mend, Neml: ...
    Hans Hans: og Søren Hans: Selnes haver ladet til dette Ting indstevne Hans Simons: boende paa Tromsøen, angaaende en desput dennem er imellem om nogen fisk, de skal have leveret bemte: Hans Simonsen at sælge i Bergen, som de siger at have været 17 voger, men hand har ej giort dennem Regnskab for meere end 7 voger, dend indstevnte Hans Simonsen mødte ikke ej heller nogen paa hans veigne; thi blev Stevnevidnerne Niels olsen Ravnefiord og Torlev Eriksen Viigen fremkaldede for Retten, som forklarede at de for over 3 uger siden haver stevnet bemte: Hans Simons: til dette Ting og for denne Sag. thi blev den udeblivende givet laugdag.»

Vinteren 1760 kjøpte Søren «en liden Hvalunge» på auksjon for 10 Rd.:
    «Anno 1760 dend 13de Junj blev almindelig Sommer og Leedingsbergsting holden paa Gaarden Elvevold med Heløe Tinglavs Almue, Retten blev betient af Sorensk: Thomæsøn tilligemed eftermeldende Eedsoerne laugrettesmænd: ...
    Efter at der inden Retten af Fogden blev efterspurt om her i Tinglavet er funden Vrag og driv ? hval? blev svaret: at intet Vrag er funden, men i afvigte vinter er paa Havet af Thomes Lars: Gaasvær og hans med skibbere er funden en liden Hvalunge paa Havet, som de roede til landet; samme blev siden bortsolt til den høyst bydende, som var Søren Hans: Selnes, for 10 rd, og bekom finderne deraf først deres findings Spæk tvende Faune fire skaaren. flere Hvale er ikke funden.»

Et «Siele Register over Tromsøe og Helgøe Menigheder saaledes som de befandtes at være udi Tall d: 15. aug: 1769» viser:
«Gaardernes Nafne:
    Selnæs
Brukarar og koner:
    Søren Hans. - 65 [år] og Hst. Ingebor Hansd. - 49
Born:
    Hans Sørens. - 24, Søren - 23, Peder - 21, Ole - 14, Margreth - 20
    Golla - 17, Maren - 16, Ingebor - 12, Anna Maria - 10, Karen - 7
Tenarar:
    Karen Olsd. Enke - 71
....».

Søren døde i 1780:
«Dom: p: t: 10 - Søren Hans: Stornes - 86».
Dette skulle bety at Søren er født ca. 1696, men han nevnes ikke i Manntallet for Berg i 1702. Alderen angitt i «Sieleregisteret» fra 1769 er derfor mer sannsynlig.

Skifte etter Søren ble avholdt 17.03.1783:
«Anno 1783 d. 17de Martü blev Skiftet og deelet efter afgl: Søren Hansen Selnes i Tromsøe Fogderie og Helløe Tinglag, som efterlod Sig Enkan Ingeborg Hansdatter og 10 Børn, nemlig:
    Hans gift, Peder gift, Søren myndig, Ole myndig, Margrethe gift, Golla gift,
    Maren ugift, Ingeborg ugift, Anna Maria ugift og Karen 18 Aar gammel.
Boets formue beløber efter Registering og Vurdering til Summa 267 Rd: 4 mark 6 sh.
....
Naar foreskrevne Udgield i alt 131 Rd: 4 mark 2 sh.
    fradrages Boets Beløb 267 Rd: 4 mark 6 sh.
    bliver i Behold 136 Rd: 4 sh.
hvorav Enkens Hoved Lod er den halve Deel 68 Rd: 2 sh.;
den anden halve Deel skal skiftes mellem Børnene; men som Enken angav ved Registeringen, at sønnen Ole og de 4 ugifte Døtre, .ester endnu deris Hiemme Gave eller Bryllups Udstyr af Boet, imod det de andre Børn have bekommet af Forældrene, nemlig:
    Huer 1 Melkekoe - 3 Rd:
    ....
...».

Søren var en velholden mann i Balsfjorden. Boet inneholdt bl. a. av
Sølv: 1. beger, 3 skjeer.
Tinn: 1 skål, 6 tallerkener, 2 fat og en gammel kanne.
Kobber: 2 kjeler.
Båter: 1 fembøring, 1 kobromsbåt, 1 seksring og en åttring.
Fe: 10 melkekyr, 1 halvmarkskvige, 1 markkvige, 1 halvmarksokse, 20 sauer og 8 geiter.

Skiftet bærer også bud om at at han drev med båtbygging ved siden av jordbruk og fiske. Vi finner en rekke redskaper i skiftet som forteller oss det. Disse redskapene vitner om at han var svært godt utstyrt, langt bedre enn de aller fleste av de andre båtbyggerne:
1 villingsnaver - 1 mark.
1 lang kjeipnaver . 12 skilling.
1 mindre villingsnaver - 12 skilling.
1 «Flæt» høvel - 12 skilling.
1 langhøvel - 12 skilling.
1 stor «Flæt» høvel - 1 mark 8 skilling.
1 knipetang + 1 hammer - 12 skilling.
8 små høvler og 5 små borer - 3 mark.
1 båtskrue - 1 mark.
2 båtskruer à 8 skilling - 1 mark.
1 slagjern - 10 skilling.
1 stikksag - 8 skilling.
1 stor sag - 8 skilling.
1 mindre sag - 4 skilling.
2 små navere - 8 skilling.
2 filer - 8 skilling.
1 naver - 8 skilling.

Bruket ble etter Sørens død delt mellom sønnene Hans og Ole.

Det er ikke usannsynlig at de båtene som nevnes i skiftet etter Søren var bygget ute på Selnes av Søren sammen med eventuelle hjelpere. Hvem disse kan ha vært, det vet vi ikke. Håndverksmiljøet her ute besto i lang tid, men ble ikke direkte nevnt i 1801-folketellingen. Likevel fulgte båtbyggertradisjonene her i familienes kjølvann langt fremover mot vår tid. 5