Biografi - Biography

Lendmann.

Levde 1185.
    Erling tilhørte stormannsætten på Kviden i øverste del av Valdres.

    Bård Guttormssons sønner, Guttorm og Skule, Inge Bårdssons halvbrødre, ble oppfostret hos sin morfar Erling. Biskop Nicolas sendte folk opp til Valdres for å bemektige seg guttene. Erling fikk nyss om dette og sendte dem straks til en avsides skogsbygd hvor de var trygge så lenge baglerne var der oppe. Deretter sendte Erling dem til kong Inge, hvor de siden oppholdt seg.

    Erling kalles «Erling Bonde», Det er angitt at han har vært lendermann, men dette er tvilsomt. 1

    Fra «Haakons, Guttorms og Inges saga» (Baglersagaene - Den yngre og lange versjonen):

"

Titelfrise til Haakons, Guttorms og Inges saga (1914-utgaven).

  «11. Kong Sigurd Haraldsson hadde en datter, som het Cecilia. Hun blev hæderlig opfostret i Trøndelagen, som det høvet et kongsbarn; og ved den tid, da kong Sverre tok paa at stride paa Norge, som før er sagt fandt han hende i Vermeland, kjendte hende for sin søster og talte ofte med hende. Hun var gift der; ti paa den tid, da Erling Skakke søkte at øde hele Harald Gilles æt og avkom, blev Cecilia giftet bort til Folkvid lagmand i Vermeland. Deres søn var Haakon jarl Galen.
    Da Cecilia spurte, at hendes bror var blit konge i Norge, fór hun fra sin mand; ti hun elsket ham litet. Kongen gav hende da til bolig gaarden Gelmin, hvor hun før var blit opfostret. Baard paa Rein var søn av Guttorm, søn av Aasulv Skulessøn; men Skule var søn av Toste jarl, som før er nævnt i Harald Haardraades saga. Aasulvs mor var Gudrun Nevsteinsdatter; hendes mor var Ingerid, datter av kong Sigurd Syr. Guttorms mor Tora Skoftesdatter. Skofte var søn av Agmund, søn av Torberg Arnessøn og av Ragnhild, datter til Erling Skjalgssøn. Toras mor var Sigrid, datter til Tord Folessøn, kong Olav den helliges merkesmand. Sigrids mor var Aalov, datter til Einar Tambarskjelve og av Bergljot, Haakon jarls datter.
    Baard Guttormssøn var lendermand, som hans forfædre hadde været før ham. Han var meget rik, vakker at se til, sagtmodig og stille og holdt sig vel. Han bodde paa Rein den tid, da kong Sverre kom til riket. Han kom sig snart i stort venskap med kongen og bad omsider om at faa hans søster til egte. Kongen gav samtykke i det; men erkebiskop Øystein vilde ikke gi sit minde til det, saa længe hendes mand Folkvid levde. Da fór Cecilia til erkebiskopen og talte med ham i nærvær av kong Sverre og mange andre høvdinger og spurte, om han forbød hende at gifte sig med sine frænders raad. Han sa, at det var sandt, og bad hende fare til Vermeland til sin husbond. Da svarte hun: "Jeg kan med sandhet sige, at jeg ingen husbond har; ti den tid, da Erling Skakke og kong Magnus hadde dræpt alle de av mine frænder, som de kunde naa og ventet sig nogen fare av, da tok de mig og sendte mig ut av landet og gav mig til Folkvid lagmand til hans frille, uten min vilje og mit samtykke. Dog visste jeg mig ingen raad til at komme der fra, før min bror her kom til riket, og nu trodde jeg, at jeg hos ham var fri for denne sak." Dette sit utsagn sandet hun straks med troværdige vidnesbyrd. Derfor gav erkebiskopen hende lov til at gifte sig, og kongen holdt hendes og Baard Guttormssøns bryllup med sømmelig hæder. De fik en søn sammen, som blev kaldt Inge. Nogen tid efter døde Cecilia kongsdatter og blev jordet i Kristkirken paa nordsiden ved koret, og hendes grav blev sømmelig prydet.
    Baard Guttormssøn fik siden Ragnfrid, datter av Erling paa Kvidin, lendermand i Valdres. Deres barn var Sigurd, Aasulv, Guttorm og Skule, og en datter, som het Ingebjørg, hun blev gift med Alv paa Tornberg; deres søn var Erling unge.
    Baard døde i Bergen, sommeren efterat kong Sverre hadde holdt slag med Øyskjeggene i Florevaag; han blev jordet i Kristkirken paa den nordre side i koret og hans grav sømmelig prydet. Hans søn Inge fór da til kong Sverres hird og blev opfostret der.»
  «14. ......
    Samme vinter sendte biskop Nikolas en flok mænd til Oplandene for at ta sønnene til Baard Guttormssøn, Guttorm og Skule. Erling bonde fik nys om det og sendte guttene bort til en skogbygd, og der var de, mens baglerne var i Valdres. Men da baglerne var borte, sendte Erling dem nord til kaupangen til kong Inge, og de var siden hos ham. Denne samme vinter var Eirik, som siden blev konge i Svitjod, hos kong Inge, og om vinteren efter jul gjorde Haakon jarl sit bryllup; han fik da fru Kristin. Kong Inge og Haakon jarl fór nordenfra om vaaren [1205] og hadde en overmaade stor hær og store skibe. Mange mægtige mænd var da i sine sysler syd i landet. Einar kongsmaag var i Stavanger og hadde syssel der.» 2