Haagen Gautesen Kalsletten
1690?-1753?

       
   

Haagen Gautesen Kalsletten. Født omkring 1690. Død omkring 1753 på Kalsletten, Tromsøysund (TR).
Gift Ellen Hansdatter. Født omkring 1691.
Hemming Haagensen Thomasjord. Født omkring 1732.
Død 1799 på Thomasjord, Balsfjord (TR).
Begravet 26.05.1799 i Balsfjord (TR). 1
Haagen Haagensen Kalsletten. Født omkring 1738.
Død 1805 på Kalsletten, Tromsøysund (TR).
Begravet 24.03.1805 i Tromsøysund (TR). 2

Biografi - Biography

Født omkring 1690.
Levde 1721 på Kalsletten, Tromsøysund (TR).
Død omkring 1753 på Kalsletten, Tromsøysund (TR).

Kalsletten betyr antagelig «Kaldaslétta», den kalde sletten.

Det er usikkert hvor Haagen kom fra, noen mener at han kom fra Gudbrandsdalen, andre at han kom fra Danmark. Det finnes også en teori om at han skal stamme fra Haagen Iversen (født ca. 1613-16) og Engel Christophersdatter fra Sandvær. Skiftet etter denne Haagen ble avholdt 13.03.1695 og Engel døde kort tid senere. «Vår» Haagen's far, Gaute, skulle i så fall være sønnesønn til denne Haagen, og sønn til Iver (født ca. 1656) eller Christopher (født ca. 1660). Det finnes imidlertid ikke faste holdepunkter for noen av teoriene.

Vi finner imidlertid følgende interessante innførsel i kirkeboken 19.02.1785:
    «Trolovet Ungkrl Morten Andersen med Pigen Ane Catharina Hemmingsdtr Tennæs.
    Sponsores: Lars Hansen Sandøren og Ola Andersen Tennæs,
    som vidne at disse Trolovede var Hinanden i 2det og 3die Slægtskabs Leed forbunden
    og derfor erholdet Kongel. Ægteskabs Bevilling» (Kirkebok 1779-96, folio 110).
- Morten (født 1733-43) var sønn til Anders Andersen Tennæs (ca. 1706-1777) som kom fra Vanvikan i Leksvik og Malene Larsdatter (ca. 1709-1789). Hans farforeldre er ikke kjente, hans morforeldre var Lars Olsen Tennæs (ca. 1672-1759) og Marith Baardsdatter (død ca. 1751).
- Anne Cathrina (født 1762) var datter til Hemming Haagensen Thomasjord (ca. 1732-1799) og Marrit Hansdatter (født ca. 1741). Hennes farforeldre var Haagen Gautesen Kalsletten (ca. 1690-ca. 1753) og Ellen Hansdatter (født ca. 1691). Hennes morforeldre var Hans Larsen Sandøre (ca. 1692/99-1780) og Anna Jonsdatter (ca. 1704-1776).
- 2 generasjoner tilbake finner vi altså at Mortens farfar het Anders. Mortens farmor er ukjent, men hun bodde antagelig i Vanvikan i Leksvik. Hans morforeldre var Lars Olsen og Marith Baardsdatter på Tennæs.
- Motsvarende vil «3die Slægtskabs Leed» tilbake på Ane Catharinas side peke ut oldefedre som het Gaute, Hans Andersen Findnes Søndre (ca. 1659-ca. 1708) som var far til Ellen Hansdatter på Kalsletten, Lars og Jon. Blandt oldemødrene kjenner vi kun Johanna (ca. 1660-1756), datter til Rynild Hemmingsen Sandnes og gift med Hans Andersen.
- Det er ikke trolig at Hans Larsen på Sandøre var sønn til Lars Olsen på Tennæs i et tidligere ekteskap, alternativt født utenfor ekteskap! I 1702 finner vi Lars Olsen på Sør-Langnes, uten at barn oppgis.
- Samtidig kan ingen av oldefedrene til Ane Catharina (Gaute, Hans, Lars og Jon) være identiske med Mortens farfar, Anders.
- Det er derfor trolig at det må være Mortens ukjente farmor som er identisk med mor til Haagen Gautesen, Hans Larsen eller Anna Jonsdatter.

I 1702 brukte Jon Rynildsen Kalsletten. Han var morbror til Haagens hustru, Ellen:
«Mandtal ofuer aldt det Mandskab Som I Tromsoe fougderie er og findissz Anno 1702.
....
Endog findes Effter Skrefne Udj Helgøe Tingsted og Hører til Tromsøe Sogn og Menighed:
...
Opsid: eller Leyl: Stand og Vilkor:
    fattige skyldfolch Her Nord.
Gaardernis eller pladssernis Nafne:
    Kaleslet.
Opsidernis eller Leyl: Nafne: - Deris Alder:
    Jon Rynildß: - 42.
Sønnernis Nafne: - Deris Alder:
    Stiffsøner:
    Erich Nielß: - 6.
    Peder Nielß: - 4.
Opsidernis eller Leyl: Nafne: - Deris Alder:
    Hemming Jenß: - 28.»

Jon var postbonde i 1708:
    «Anno 1708 d: 23 Juny blef holdet et almindeligt Leedingsberg og Sageting udj Langesund for helgøe tingstedtz Almue, og det Eftter dend anordning, som Kongl: May'ts Constituerede foged Sr: Jacob Rosenving forhen ved sit tingbref til bonde Lensmand Niels Nielsen haver giordt befalet, og blef da sammetid Retten forvoldt af høystbemte: Kongl: foget samt bethiendt af interim Committerede Sorenskrifver Asmus Rosenfeldt, Saa og af 8te Edsvorne LaudRettis Mend nemlig ...
    Fogden tilspurde Postbønderne i bemelte tingsted hvad de haver faaet i post penger for dette aar. hvor da fremkom, hans ottesen olderviven Christen Christens: itm:, Olle gundersen Laudvold, baar Nielsen tønsnes. Joen Rønnelsen og henning Jensen Kalleslet, Peer andersen Rafnefiord, Jachob Olsen Lars Andersen ulsfiord, og Niels Jøens:? ulsfiorden, og og vedstaar at have annammet af fogden hver En half Rixdaler for dette aar.»

Jon utgikk som bruker på Kalsletten når Haagen overtok i 1721.

I 1723 var det tre brukere på Kalsletten. Landskylden var på 2 bismerpund, hvorav Haagen brukte 16 merker.
Eksaminasjonsprotokollen ved matrikkelforarbeidet i 1723 viser for «Helgøe Tingsted»:
«Nummer:
    25.
Gaarde Nafne:
    Kalleslet.
Opsidders Tall:
    3 opsider.
Proprietairs og Bøxel-Raadig:
    Tromsøe Præsteboels Jord.
Huusmands Pladser:
    Ingen Huusmands plads.
Schoug og Setter:
    Fornøden Brendeved.
Qvern og Fischerie:
    Beleilighed til fiskerie.
Situation og Beleilighed:
    Lætvunden.
    Sædeauflen er u-viss formedelst frost.
Sæd:
    Har opryddet for 4 aar siden. ½ tn. Byg Sædland som aarlig Saaes.
Korn aufling:
    Aufler 1 tn.
Hæste og Creature:
    2 Hæster - 14 Kiør - 12 Sourer - 12 Geder.
Taxt effter Gamble Matricul [1 våg = 3 bismerpund (Pd.) = 72 bismermerker]:
    0 - 2 - 0.
Forhøied:
    1 - 1 - 0».
Utdrag fra den samtidige matrikuleringsprotokollen:
«Opsiddernes Nafne:
    [1]: Haagen Gautesen.
    [2]: Anders Niels:
    [3]: Hemming Jens:
Taxt effter Gl: Matricul [W: - Pd: - Mark]:
         [1]: 0 - 0 -16.
         [2]: 0 - 0 - 8.
         [3]: 0 - 1 - 0.
    [Sum]: 0 - 2 - 0.
Gl: Leilending Schat [rDr: - Shilling]:
         [1]: 0 -10 2/3.
         [2]: 0 - 5 1/3.
         [3]: 0 -16.
    [Sum]: 0 -32».

Haagen omtales i justisprotokollen for 1723 hvor han feilaktig kalles Aage Goutesen. Hemming Rønnelsen som også omtales, var bror til Haagens svigermor, Johanna:
    «Anno=1723 dend 3 Decembr:, holdis paa Elvevold; Høsteting med samtlige Helgøe tingsteds Almue, Hvor da Retten blev administrerit og betiendt af Kongl: foget Sr: Andreas Tønder, Sorenskriveren Asmus Rosenfeldt, samt Eftterskrefne laudRettet ...
    Aage Goutesen paa Kalleslet, som til dette ting var indstefnet for forenskabs Negtelse til Øfrigheden da de skulle Rejse til deris Mayts: forRetning ved dend Ny Matrichulering.
    Dend Indstefnte blev paaRaabt mens befandis iche at verre her ved tinget tilstæde.
    Dernest fremkom for Retten Jens Villumsen Klocher, og beRetter at hand ved hans grande hemming Rønnelsen har ladet denne Aage gouters: tilsagt at føre Øfrigheden, da de i sommer skulle reise til det forordnede Matriculerings ting i Skierføe tingsted, det og bemte: henning sielv her for Retten tilstoed, at hand samme boed til hannem haftte giort, og som hand da iche til Rette tid fremkom haftte øfrigheden først bud til hannem dernest bemelte Jens Klocher hvor da Jens siger, hand da svarde hannem kort Nej, at hand iche førde. dennegang afsagt.
    Denne Aage Goutesen, som denne sinde iche har ville møde, saa forrelegges hannem lauddag til Neste ting at møde eller og at have skade for modtvillig udeblivelse.»

Haagen måtte bøte 1 lodd sølv for ikke å ha møtt på sommertinget i 1726:
    «Anno=1726 d=16 Juny holdis paa grundfiord sædvandligt sommerting med samtlige i Helgøe tingsteds Almue, hvor da Retten blev præcideret udj fogdens absens hans fuldmegtige Monsr. Lars Albech, samt administreret af Sorenskriveren Asmus Rosenfeldt, Item til Rettens bethienning Eftterskrefne laudRet, ...
    Eftterfølgende dannemend Nemlig haagen Goutes: Kaldslet, Anders Joens: andersdal, Peer Erichs: Corvigen og Olle Olsen ibid: varre til dette ting indstefnede for de iche haver søgtinget i afvicte sommer hvilchet Personer blev paaRaabt mens befandis iche Enda herved tinget at verre tilstede thj tilfindis de da for denne deris Mutvillige hiemmesidelse fra tinget derfor for tingvide at bøde hver 1 laad sølf.»

Han ble innkalt som stevningsmann til sommertinget i 1733. Hans nabo, Hemming Jensen Kalleslet, hevdet at Peder Larsen Selnes hadde sagt at hans hustru omgås med trolldom:
    «Anno = 1733 d = 4 Junij blef paa Nor Grundfior holdet et sædvanlig Sommerting for samtlige? Helgøe tingstedtz Almuer, ved Retten præsiderede Kongl: May'ts. foget Sr: Andreas Tønder, Søren Sørensen? Asmus Rosenfeldt, saa og til Rettens bethienning Eftterfølgende laugret. ...
    Hemming Jensen Kalleslet haftte Nu anden gang til dette ting ladet Indstefne Peder larsen Selnes, og det ved Niels Olsen qvæn, og Haagen goutirsen? for at bemelte Peder larsen skal have sagt at hemming Jensens hustrue omgaaes med Troldom.
    Dend Indstefnte blef paa Raabt men befandis iche her ved tinget til? stæde, mens berettis at verre siglet til Bergen denne forstefne
    Stefnis Mendene som var Niels Olsen qvæn, og haagen gutts: Kalslet, hvor af fremstoed haagen og som Niels Olsen haftte lovlig forfald for hans hiemesiddelse, i det hand haver hugget sig i hans foed. Da fremstoed Christopher Niels. Balsnes og beEdiget at have hørt af Niels Ols: ord om samme Stefnemaal som Er at hand tilligemed haagen goutes: 14 dager for tinget Eftter Hemming Jensens ??? lovligen haver til dette ting Indstefnet lars Peersen Selnes for hand skal have skieldt hemming Jensens kone for at omgaas med troldom.
    Stefnismendene kunde iche Rettelig forklare Stefnemaalet, og trøste sig iche til at med Eed afhemlede Stefnemaalet.
    Hvor over sagen opsættis til lovlig Stefnemaal udj sagen skeer.»

Haagen ble oppnevnt som lagrettsmann ved sommertinget i 1734:
    «Anno = 1734 d = 5 Junij holdis paa Noer Grundfiord et Sædvanlig Sommerting for samtlige Helgøe tingstæds Almue, Retten præsiderede Kongl: May'st: foget Edle Andreas Tønder, sampt Sorenskriveren Asmus Rosenfeldt, tilligemed Eftterskrefne laugret, Nemlig: ..
    Dernest blef Eftterschrefne Dannemand Nemlig Roel Østens: Snarbye, Christen Hans: Heggelund, Tommis Roels: ibid:, Olle Peers: Tønsaasen, Hendrich Rønnels: tønsnes, Niels Niels: thommisjord, Haagen gunters: Kalleslet gl: Hans Peers: Raufnefiord, tilnestt at besidde Retten udj tilkommende Aar, og derfor anbefales da at forføye sig for Herr Laugmand, at aflegge Eeden under brøde Eftter loven, om de det iche Eftterkommer.»

Han var så lagrettsmann ved sommertingene i 1735 og 1737. Ved sommertinget i 1736 satt Christopher Nielsen i stedet for Haagen, ved sommertinget i 1746 satt Ole Jonsen Engvigen.

I 1742 innkalte Haagen som stevningsmann Kirsten Ediasdatter for tinget:
    «Anno=1742 Den 2den Juny blev paa Elvevold holdet det Sædvanlilge Sommerting Med Helgøe tingsteds Almue. Ved Retten Presiderede udj Kongl: Mayts: foget Sr Andreas Tønders Absens, hans Beskiechede fuldmegtig Tienner Mons: Knud Aslou, Saa blef og i Retten tilligemed Sorenskriveren Asmus Rosenfeldt betiendt af Eftterfølgende laugRet, Nemlig ...
    iligemaade hafde og Stefningsmendene Nemlig Niels Olsen qvæn og haagen Goutessen Indstefnt til dette ting at møde Kirsten EdiasDatter tiennende hos hans hansen paa Berrig, som udj løsagtighed haver aflet Et Barn, og forregivet at Carl Jens: En Ung karl skal verre fader til, og hand i afvigte vaar henReiste til findmarken;
    Disse Indstefnte Personer møtte iche ej heller nogen paa deris vejne; thj blef da derom denne afsagt.»

Fogden stevnet Haagen inn for sommertinget i 1747 fordi han hadde forsømmet å møte som lagrettsmann ved høsttinget året før:
    «1747 Dend = 5te Junii nest efter blev paa Gaarden Elvevold holdet almindel: Sommer og ledingsbergs ting med Helgøe tinglavs almue, Retten blev administeret af mig Sorensk: Thomæsøn tilligemed efterskrevne Eedsoevne laugrettesmænd, nemlig ...
    Fogden havde til dette ting ladet indstevne Haagen Goutesen Kalleslet for sin forsømmelse at besidde Retten som Laugrettsmand afv. Høsteting 1746 bemelte Haagen Goutesen mødte ikke, men befandtes dog af lensmanden Lovlig stevnet, thi blev hand forrelagt at møede til neste ting, Sagen at tilsvare.»

På sommertinget i 1749 ble et bygselbrev tinglyst som viser at Haagen nå hadde overtatt 8 mark landskyld i Kalsletten ettter Ole Andersen. Ole var rimeligvis sønn til den Anders Nielsen som hadde disse 8 mark i Kalsletten i 1723:
    «Dend = 3die Junii 1749 nestefter blev paa Elvevold holdet almindelig Sommer og ledingsbergs ting med Helgøe Tinglavs almue, Retten blev administreret af mig Sorenskriver Thomæsøn tilligemed ...
    nok blev forkyndt efter ? skrevne af Provsten Herr Junghans udstædde fæstebreve, neml: ...
Til Haagen Gautesen 8 mk. i Kallesletten, som ole Andersen forhen beboet.»

Skifte etter Haagen ble avholdt 30.07.1753:
«Ao 1753 d 30te July Skiftet og Deelt i Sterw bonn efter afg. Haagen Goutesen boende paa Kalsletten Tromsøe Menighed, hvis igienlevende Enke er Ellen Hansdr. og med hende sammen havende efterladte børn navnl:
1. Hans, 2. Thomas, 3. Anders, 4. Hemming, disse er myndige,
5. Knud er 18 aar, 6. Lars er 16 aar og 7. Haagen er 15 aar.»

I skiftet nevnes bl.a. følgende:
Båter: en åttring, en halvfemromsbåt, en firromming, og en treromming.
Husdyr: en kjøreokse, åtte kyr, to markekviger, to halvmarkskviger, seksten sauer, fire geiter, seks ?gunre? og to små bukker.
Hus: En ny stue med jernkakkelovn og ny sval (verdi 24 daler), en gammel stue, låve, uthus, etc inklusive en vannkvern sto troligvis i Solligårdselva), totalt 17 hus.
Boets netto til deling mellom arvingene var 56 riksdaler, 4 shilling.

--->> 1772: Dom: p: t: 4 Aleth Anders: Kalsletten 80 Ann (Kirkebok 1753-78, folio 177). 3

 

  1. Kirkebok Tromsø 1796-1808: «Begravede», folio 4.
  2. Kirkebok Tromsø 1796-1808: «Begravede», 3. mikrofilmkort, 4. rad, 4. kolonne (folionr. manger).
  3. Manntallet i 1702, 19.2.2 Tromsø Fogderi, Helgøy Tingsted, folio 176. Justisprotokoll Helgøy tingsted 1708 - folio 37; 1723 - folio 426-27; 1726 - folio 524; 1733 - folio 107-08; 1734 - 159; 1742 - folio 372; 1747 - folio 56; 1749 - 96, transkribert av Nord-Troms Museum. Matrikkelforarbeidet i 1723, Helgøe Tingsted, Eksaminasjonsprotokollens folio 17b, Matrikuleringsprotokollens folio 26b. Skifteprotokoll Senja og Tromsø nr. 5, 1751-1770, folio 40. Per Inge Nilsen: Waldemar Wilhelmsen's forfedre.

Personregister Etternavnsregister Stedsregister
Person Index Family Name Index Geographical Index

Om du har kommet til denne siden uten at det er en oversiktsramme til venstre,
vennligst TRYKK HER for å komme til min hovedside.

If you have entered this page without a Menu Bar Frame on the left of the screen,
please PRESS HERE to get to my main page.

Produsert av DISGEN versjon 8.1e 2011-05-12